Handels-Trykkeriet, en del af WERKs Grafiske Hus a|s

I forbindelse med generationsskifte har WERKs Grafiske Hus a|s overtaget Handels-Trykkeriet.

Handels-Trykkeriets mangeårige medindehaver Lars Hansen er nu ansat hos WERKs og er med til at sikre kunderne en gnidningsfri og ubesværet overgang.

Kundernes lagre af papirvarer og halvfabrikata er allerede flyttet ud til WERKs Grafiske Hus i Højbjerg, og i det daglige vil kunderne ikke mærke meget til overdragelsen. Man kan endda bruge det samme telefonnummer og den samme mailadresse, begge bliver i dag besvaret af WERKs.

For kunderne bliver den største forskel de nye muligheder, samarbejdet med WERKs giver. Især er mange allerede glade for den digitale afdeling, som giver helt nye muligheder i forbindelse med tryk af mindre oplag. Herudover tilbyder WERKs også stærke onlineløsninger og dermed en bedre integration mellem kundens tilstedeværelse i den fysiske og den virtuelle verden.

Vi er sikre på, Handels-Trykkeriets trofaste kunder nok skal blive tilfredse med både priser og service hos WERKs Grafiske Hus, og vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde.

Allan Werk
Bogtrykker og indehaver af WERKs Grafiske Hus a|s

 

NB! Nyt telefonnummer: 86 27 54 99 og emailadresse: werk@werk.dk